Vi er tilbage i Sanur tæt på Denpasar og lufthavnen.
På vejen hertil fra Amed gjorde vi to stop: Vandpaladset og Kongepaladset.
Vandpaladset er resultatet af en nu afdød fyrstes drøm - og pengepung.
Tirtagangga (Vandet fra Ganges) er en stor park fra 1948 med bassiner i forskellige størrelser, fine haveanlæg og en del sjove statuer - nogle af dem placeret i et bassinerne og suppleret af trædesten, så man kan gå rundt om statuerne ude i bassinet.
Vandet til bassinerne kommer via springvand eller ud af munden på store dyrestatuer, fx tyr og gris.
Der er også en stor pool, hvor man for et mindre ekstra beløb må bade.
Da vi gik forbi, boltrede nogle lokale drenge sig muntert rundt i vandet, men selv ikke deres skrig og skrål kunne forstyrre den atmosfære af ro og afslapning, der præger en, når man går rundt.
Jeg tog mig selv i også at GÅ langsommere end ellers. En sjov oplevelse, at et sted ubevidst kan påvirke en sådan.
Pigerne syntes, at bassinet med statuer og trædesten var ret sjovt. Og så svømmede der så også lige store, orange/hvide/sorte karper rundt mellem trædestenene.
PÅ BESØG HOS DE KONGELIGE
Næste stop er Kongepaladset - kun 20 minutters kørsel væk.
I Puri Agung Karangasem bor der efterkommere af den kongelige familie. Men en stor del af paladset er offentligt tilgængeligt.
Det har set bedre tider. Og vi er nogle af de få besøgende, så vores bidrag (donation = billet) falder vist på et tørt sted, hvis man kan stole på, at bidragene går til at renovere paladset.
Men på trods af forfaldet kan man sagtens få et godt indtryk af, hvordan det har været for 100 år siden, da paladset var i fuld funktion som kongefamiliens hjem.
Og det er overhovedet ikke ruiner, man går rundt i.
Vi kunne gå rundt i gæsteværelser, repræsentationsrum...og fil også forvolder mig ind omkring de beboede privatboliger "bagest" i paladset.
Centralt i paladset ligger en stor kunstig, kvadratisk sø. Vandet er helt grønt og uigennemsigtigt (alger?), og i midten ligger en forhøjning - et plateau - som man kommer ud til via en bro.
På denne lille ø er der fortsat aktiviteter en gang imellem, og der lå også instrumenter til et balinesisk orkester klar derinde.
Da jeg går ud under stenporten, husker jeg informationen om, at der i porten er ånder, som beskytter både beboere og besøgende mod ondt og "wrongdoing".
Måske skulle man gå igennem nogle gange...og overveje at lave en lignende port hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar