Hvis man er lidt bange for hunde og har planer om tage til Bali, bør man genoverveje planerne.
For her er mange løsgående hunde. Både i landområder og i byerne. De ligger eller går omkring på veje og fortove, og man kommer ikke udenom at skulle gå forbi dem.
Det er svært at gennemskue, om de hver især har en ejer, eller om de bare lever på gaden.
Umiddelbart ser langt de fleste ud til at tilhøre samme race. Og med enkelte undtagelser er de ret ligeglade med de forbipasserende mennesker.
Vi har ikke oplevet, at de kommer hen til os og snuser, er nysgerrige eller aggressive. Til gengæld flytter de sig heller, selvom de ligger på fortove eller veje, og folk kører og går forbi.
Men der er så lige det problem, at der de senere år er konstateret ret mange tilfælde af rabies på Bali. Den kan som bekendt overføres til mennesker - ved bid og i værste fald bare ved slik/spyt.
Man kan godt spotte en hund med rabies i udbrud. Den er typisk aggressiv, har tabt pels og har fråde og spyt om munden. Men hund - eller en abe og en flagermus - kan have rabies i lang tid, før det bryder ud.
Derfor har vi haft stor respekt for hundene hernede og har fortalt og instrueret pigerne om sygdommen og forholdsregler. Det har så desværre haft den virkning, at Johanne er blevet meget nervøs for hundene og helst ikke vil gå forbi dem. Forståeligt nok, men forhåbentlig er det ikke en angst, hun "tager med hjem".
PS: Det er et tilfælde, at der er flest billeder af sorte hunde. De findes i alle farver og mix hernede. De er nogenlunde lige store alle sammen; sådan 2/3 størrelse af en labrador og med forholdsmæssigt længere ben.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar