fredag den 5. april 2013

Jimi Hendrix Experience - nu med børnedans!

Dag 12: Tirsdag 2. april.

En gut har været forbi poolen for at promovere en slags velgørenhedsshow med børnedans.
Han har givet mig en rimelig ringe sort-hvid kopi med reklame for showet, og det ser helt ærligt lidt sølle ud.
Reklamen har overskriften "The Famous Jimmy Hendrix Dance Group", fordi han selv ligner Hendrix lidt og ved siden af jammer lidt rockmusik med nogle venner.
Men selve børneshowet har intet med Hendrix og rock at gøre! Det er helt traditionelt balinesisk.....hmmm.

Han viser sig senere at være noget af en ildsjæl, og vi er efterfølgende glade for at have sagt ja.
Det er rent turist-show - gratis, men det forventes, at vi turister donerer noget, og pengene støtter børnenes skolegang (bøger, uniformer...).

Vi bliver kørt til showet, og vi er kun ti turister i alt, men "Jimmy" har uden tvivl brugt en masse tid på at køre rundt til de mange små ferieboliger for at samle tilstrækkeligt med gæster til at sikre gennemførelsen.

Showet er ikke vildt fantastisk. Det er som enhver anden skoleoptræden, og der er også en del forældre og søskende til de ca 20 børn tilstede.

De lokale tilskuere står op, mens vi ti turister er placeret på stole foran scenen og med borde til de drikkevarer, vi også forventes at købe. Lidt specielt og meget kikset.

Børnene sidder i starten på en scene, ig mange af dem ser helt ærligt lidt trætte ud. Og gennem de første to af ca ti numr skal de bare synge, men det bæres igennem af den meget entusiastiske Jimmy, der introducerer numrene og sin er en af de fem voksne, der levere musikken til.
Der kommer dog mere liv over børnene, da de på skift skal ud og danse på fliserne foran scenen.
Højdepunktet kommer, da en af pigerne danser alene og på skift inviterer os turister ud på fliserne for at forsøge os ud i noget Legong-dans sammen med hende.
Der afføder masser af grin og klapsalver fra de lokale...og de turister, der selv HAR været på banen.

Showet tager ca 45 minutter, og Jimmy er meget glad for bidragene.
Han kører os hjem igen, og vi skal forberede morgendagens afsked med Lovina Beach, med det hyggelige Villa Jaya, den daglige leder og altid lattermilde Jinning og de to kokke (Store Ayu og Lille Ayu), der har lavet dejlig mad til os i det lille køkken.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar