Bye bye Bali - på gensyn?

Dag 23: Lørdag 13. april.

Et sidste restaurantbesøg torsdag aften men endnu et par gode fiskeretter på "Coriander".

Og fredag indtil afgang til lufthavnen ca 17.30 gik med massage, fiskepeeling, neglelakering, den sidste souvenirshopping, pool og læsning.

Efter morgenmad satte vi kursen direkte mod "Carla Spa", hvor vi sidste gang i Sanur fik fiskepeeling på tæerne (Carla ;0)

Pigerne fik en omgang fiskepeeling mere i bassinet med såkaldte doktorfisk. Bagefter fik de lakeret negle a la Charlotte, og jeg fik en times full body-massage (30 kr!)...og undrer mig over, at jeg ikke har fået det hver dag hernede;0)

På vej hjem til hotellet når vi også lige lidt shopping, bl a i varehuset Hardy's...stort sted med meget fornuftige priser og diverse rabatprocenter (det var der, jeg købte otte farvestrålende skjorter på turens Dag 2).

Vi bliver hentet kl 17.30 af vores yndlingschauffør, danskkyndige og fodboldgale August (som faktisk hedder Agus, finder jeg ud af).
Han kommer direkte fra en fodboldkamp med sit hold og stadig spilletøjet på. Og han er meget glad for den sportsjakke, jeg har foræret ham.

Han og jeg får vendt og drejet de tilbageværende hold i årets Champions League. Han har rigtig godt styr på holdene.

Agus får kram og tak og godt med drikkepenge ved lufthavnen, og vi udveksler kontaktdata.

Vi ruller ind i lufthavnen og indleder vores 28 timers rejse (Bali - Singapore - Amsterdam - Hamborg...og så hjem til Beder i bil).
Om rejsen er der ikke så meget at skrive om. Meeeen dog værd at nævne, at fra fredag midnat var det min fødselsdag...hvilket udløser et stort smil fra en pasbetjent i Singapore.
Ombord i flyet sang Charlotte og pigerne en stille fødselsdagssang. Der var kort fra alle tre, sant iPod-fotos af de gaver, der ventede på mig i bagagen.
Charlotte prøvede også at bestille champagne til mig, men den var udsolgt;0(

I ventetiden i Amsterdam når pigerne at få opdateret og afsluttet deres dagbøger. Det har simpelthen været skide godt af dem, at de har holdt ved. Det er sjovt for både for dem selv og os forældre at læse - både nu og senere.

Og samlet Partners-vinder er...

Dag 21: Torsdag 11. april

Efter delfinturen på næstsidste dag af vores Bali-ferie, var det tid til finalen i vores løbende Partners-turnering.
Charlotte og jeg havde udlignet til 9-9, men Katrine og Johanne var ret sikre på, at de ville triumfere i sidste spil og sikre sig den samlede sejr i Bali Family Partners Cup'en.

Finalen blev afviklet i den lille pavillon mellem restauranten og stranden. Siddende på hynder om det lave bord forsøgte vi at skærme for pålandsvinden, så kortene ikke fløj væk.

Pigerne var sikre på, at vi voksne ville få gummiarm, men det skete ikke. Tværtimod. Vi spillede meget koncentreret og var også heldige med kortene. Så det endte med sejr til de gamle, som sikrede sig samlet sejr med den smalleste margin: 10-9.

Det medførte relativt udadrettede reaktioner hos yngste deltager. Helt forståeligt. Men efter en lille times tid alene i bungalowen med iPod og tegninger, var hun i godt humør igen.

Kys og kæleri med Triton på 140 kg

Dag 21: Torsdag 11. april.

Charlotte har fået en ny kæreste. Han hedder Triton, vejer 140 kg og er 10 år gammel. Og så er han delfin.
Hun har allerede kysset ham flere gange. Og krammet ham. Man kan vel sige, at de har haft deres første date.
Og det er helt OK for mig. For det foregik i det flydende delfinreservat ud for Sanur, og jeg blev også selv lidt forelsket i Triton. Det gjorde Katrine og Johanne vist også.

Vores besøg hos Triton og hans 9-10 delfinvenner blev nok den sidste rigtig store oplevelse på vores Balitur. Og hvilken en.
Vi blev hentet lidt over frokosttid og kørt ud til den lille fiskerhavn, hvorfra vi sejlede ud til det flydende reservat, hvor delfinerne "går" i hver deres pool. Det er en kæmpe tømmerflåde, hvor hver pool kort fortalt er lavet ved hjælp af store garn spændt ud mellem gangbroer lagt ud ovenpå pontoner. Hver pool er ca 10 X 25 meter, men nogle gange slår de nabobassiner sammen, så to delfiner kan boltre sig sammen på dobbelte plads.
Og en gang om ugen får hver delfin lov at svømme ud i det store hav.
"They allways return. They are lazy animals", siger vores delfinpasser Julio og klapper på sin store bæltepung med sardiner i godbidsstørrelser.
Delfinerne har forlængst gennemskuet, at det er meget nemmere at få sine daglige 10 kilo fisk hjemme i reservatet end ude i det fri.

Vi er flere grupper afsted samtidig, og konceptet er, at man i grupper på max seks personer "får" hver sin delfin og delfinpasser.
Man kravler ned i poolen for at stå på en nedsænket platform, sammen med delfinpasseren, og så kommer delfinen hen for at lege...og få fiskestykker.

Vi fire bliver bedt om at vente, fordi de to sidste gæster i vores gruppe ikke er sejlet ud endnu. Men det er nu godt nok, for vi får lov at møde en anden delfin end "vores" - Triton - først.
Det er en lidt ældre handelfin, og han lægger gerne næb til vores første delfinkys. Og pigerne gør det også uden problemer, selvom det er lidt underligt at kysse spidsen af et delfinnæb...hvorfra der er en række af små tænder hele vejen ind til hovedet.
Senere gentager vi kysseriet med Triton. Og delfinerne virker også til at synes, det er sjovt. De kvitterer i hvert fald med de der karakteristiske delfinlyde, og ifølge Julio betyder det, at delfinen er i godt humør. Sardinbelønningen spiller nok også ind;0)

Triton er også meget glad for "massage", dvs at vi alle aer ham på skindet, mens han ligger tæt ind til os. Og skindet er helt vildt glat. Og Triton vender sig langsomt og fornøjet om på ryggen. Og vi griner og kigger på hinanden som små børn for at se, om vi alle synes, det er lige underligt og skægt på samme tid. Det gør vi. Og efterhånden forsvinder forsigtigheden også, og det bliver mere naturligt at ae Triton over det hele.

Vi prøver også at kramme og løfte Triton - både hver for sig og sammen - og Triton leger gerne med.
Der er også mere showprægede ting på programmet. Triton henter en basketball, som den holder fast mellem finnerne, mens den på ryggen svømmer tilbage for at aflevere den til os i oprejst figur.
Han "står" også op af vandet, da vi danser med ham ved at holde i hans finner. Og han viser lige lidt power og muskelstyke, da han med halefinen plasker vand ind over os, mens han svømmer forbi.
Charlotte mærker også styrken i "sidefinnerne", da Triton trækker lidt i hendes hånd. Man skal ikke tage af en legesyg delfin: Der er rigtig mange kræfter i sådan et dyr.
Det ser vi også på tætteste hold til sidst, da Triton laver klassiske delfinspring op af vandet. På ingen tid og med minimalt "tilløb" springer han gentagne gange 4-5 meter i vejret.
Og efterfølgende kan vi mærke varmen på Tritons bug, der signalerer, at det koster energi at lave de der kraftfulde spring op af vandet.

Vi er ca 40 minutter i vandet med Triton og Julio. Det er en stor og glad oplevelse. Og vi har mindst 200 billeder af seancen, fordi Julios kollega har skudt løs med vores kamera. Fedt.

Delfinen virker også til at have haft det sjovt. Men som altid med indespærrede dyr tænker jeg jo, om det er dyreetisk i orden i det hele taget med sådanne pools.
Det er dog en klart formildende omstændighed, at delfinerne også kommer på ture ud i det åbne hav, og de lider jo næppe, siden de vender tilbage igen.
Derudover virker det ikke til, at der drives rovdrift på delfinfremvisningerne. Hver delfin er max på to gange om dagen, om en gang om ugen har de helt fri for gæster og træner kun med deres delfinpasser.

ROKKER STØRRELSE XXXX-LARGE
Inden vi skal med speedbåden hjem, får vores gruppe lige en ekstra oplevelse. I andre bassiner ligger de største rokker, vi nogensinde har set. Der er blandt andet en flot leopardrokke på mere end en kvadratmeter. Katrine ville sikkert kunne gemme sig under den næsten uden at krumme sig sammen. Og den hvide hale er også mindst halvanden meter lang.
Delfinpasseren viser mig et stort syltetøjsglas, der hænger på en stolpe.
"We cut them all off", siger han og trækker en 15 cm lang pig med modhagertakker op af glasset.
"Steve Irving", siger han med henvisning til den australske tv-helt og dyreekspert, der døde efter et stik i brystet fra gift-pig fra en rokke.

På vejen hjem i båden og bilen genoplever vi mødet med Triton, og Charlotte erklærer frejdigt, at hun blev lidt forelsket i ham.
Han er egentlig også en flot fyr. Men kun 10 år.....Charlotte....kuvøseguf?

FISK RENSER SÅR
Et lille kuriosum: Da vi stod nede i vandet, kredsede hundredvis af små fisk om os. Delfinerne gider ikke spise dem, så de har ikke noget at frygte.
Men der var lidt doktorfisk over dem (det er den, der spiser døde hudceller fra ens fødder). De nappede en gang imellem, og Julio forklarede, at de især går efter sår og rifter. Og at de rent fastisk hjælper med at rense såret.
Jeg havde et sår på skinnebenet og kunne godt mærke, at de snappede/bed i det en gang imellem. Et par gange gjorde det lidt ondt, men hvis det renser, så....;0)

Nick Tours - danskejet rejsebureau i Sanur

Dag 21: Torsdag 11. april.

Har lige været forbi Nick Tours på hovedgaden her i Sanur. Rejsebureauet er ejet og drevet af danske Nikolaj, der samarbejder med Jysk Rejsebureau.
Vi var omkring Nikolaj dagen efter vores ankomst til Bali og fik en masse gode råd og bookede os ind på nogle af de oplevelser, bureauet tilbyder.

Det var rigtig godt at snakke med en rejsearrangør med mange års erfaring på Bali, og som kender vores danske preferencer. Og de ture og oplevelser, vi har booked via Nikolaj, har også bare fungeret godt.

Og nu var jeg så bare lige forbi for at sige hej, booke transport til lufthavnen og aflevere en dansk sportsjakke som gave til medarbejderen August, som vi har haft meget glæde af som guide og chauffør. August er meget sportsinteresseret - især fodbold - og har en stor viden om også danske fodboldspillere . Af en eller anden grund er han stor fan af Chelsea (???)...

Når han har tid, forøger han at lave arrangementer for fodboldinteressede børn, og han har planer om en decideret fodboldcamp for børn.
Derfor var det helt oplagt, at han skulle have min PUMA sportsjakke fra sidste års håndboldskole, som jeg var leder af.
Han var der ikke selv, men jeg håber, at han bliver glad for den.

Partnersspillet: Vi voksne udligner til 9-9 - eet spil tilbage

Dag 21: Torsdag 11. april.

Vores Partnersturnering kan næsten ikke være mere spændende. Vi spiller til 10, og det står 9-9, inden den altafgørende dyst senere i dag, torsdag.

Johanne og Katrine har jo ellers længe ligget til at hive den samlede sejr hjem. De førte 8-6, vi reducerede til 8-7, og så tog de næste stik til 9-7....kun en sejr fra samlet triumf.
Men så psykede vi voksne pigerne ved at fortælle om begrebet 'gummiarm'. Det afviste de først som noget, der ville få indflydelse på deres spil, men efter vires to sejre tirsdag og onsdag og udligning til 9-9, er de selv begyndt at snakke om 'gummiarm' indbyrdes;0)

Der er lagt op til en spændende finale, og Katrine har bestemt, at præmien er, at taberne skal lave en overraskelse for vinderne.
Vi glæder os...;0)

Løsgående hunde

Dag 21: Torsdag 11. april.

Hvis man er lidt bange for hunde og har planer om tage til Bali, bør man genoverveje planerne.
For her er mange løsgående hunde. Både i landområder og i byerne. De ligger eller går omkring på veje og fortove, og man kommer ikke udenom at skulle gå forbi dem.
Det er svært at gennemskue, om de hver især har en ejer, eller om de bare lever på gaden.
Umiddelbart ser langt de fleste ud til at tilhøre samme race. Og med enkelte undtagelser er de ret ligeglade med de forbipasserende mennesker.
Vi har ikke oplevet, at de kommer hen til os og snuser, er nysgerrige eller aggressive. Til gengæld flytter de sig heller, selvom de ligger på fortove eller veje, og folk kører og går forbi.

Men der er så lige det problem, at der de senere år er konstateret ret mange tilfælde af rabies på Bali. Den kan som bekendt overføres til mennesker - ved bid og i værste fald bare ved slik/spyt.
Man kan godt spotte en hund med rabies i udbrud. Den er typisk aggressiv, har tabt pels og har fråde og spyt om munden. Men hund - eller en abe og en flagermus - kan have rabies i lang tid, før det bryder ud.
Derfor har vi haft stor respekt for hundene hernede og har fortalt og instrueret pigerne om sygdommen og forholdsregler. Det har så desværre haft den virkning, at Johanne er blevet meget nervøs for hundene og helst ikke vil gå forbi dem. Forståeligt nok, men forhåbentlig er det ikke en angst, hun "tager med hjem".

PS: Det er et tilfælde, at der er flest billeder af sorte hunde. De findes i alle farver og mix hernede. De er nogenlunde lige store alle sammen; sådan 2/3 størrelse af en labrador og med forholdsmæssigt længere ben.

Barca!

Dag 21: Torsdag 11. april.

Vågnede kl 04:11 natten til torsdag. Det er ved at blive en kedelig vane at vågne omkring det tidspunkt og så ikke kunne falde i søvn igen.
Men lige netop i nat var det meget belejligt. For der resterende ca et kvarter af CL-kvartfinalen mellem Barca og Paris St Germain, og Pedro havde lige scoret til 1-1, hvilket var nok til, at katalanerne ville gå videre.
Jeg fulgte live-opdateringen på kampen, og yes...stillingen holdt, blaugranna er i semi'en. Jeg frygtede ellers, at Zlatan - den slambert - skulle få afgørende betydning mod du gamle hadeklub.

Tilbage i Sanur med tre dage tilbage

Dag 20: Onsdag 10. april.

Vi er tilbage i Sanur og på vores første hotel, det luksusagtige Peneeda View Beach Hotel.
Det føles rigtigt at slutte samme sted, som vi startede, og det giver også lidt trygge rammer.
Hotellet er endnu et lige ud til stranden. Man bor i selvstændige hus langs en snoet sti ned til restauranten og stranden.
Vi har samme hus som sidst med to værelser, og pigerne hygger sig med at have sit eget sammen.

Vi kom tirsdag først på eftermiddagen og gik straks på restauranten for at få sen frokost.
Her så vi noget ret usædvanligt. Restauranten ligger lige ud til stranden, så vi har god udsigt til havet. Det var lavvande, og eftersom der er lavet kunstigt rev ca 200 meter ude, var der dannet et kæmpe område med meget lavt vand.
Det er åbenbart guf for lystfiskere, og der stod snesevis af dem med hver deres lange fiskestang 50-150 meter ude.

Og apropos fisk. Vi spiste aftensmad på "Restaurant Coriander" lige over for hotellet (Charlotte og jeg er jo vilde med koriander...som Katrine jævnfør et tidligere blogindlæg mener smager som Gammel Bamses pote!!;0)
Nå, men det med fisken: Charlotte og jeg fik grillet Red Snapper-filet med ris og koriander(!)-sauce og chilisauce. Og det smagte bare godt!!!!! Uha, et af de bedste måltider indtil nu.
Så mon ikke vi skal en tur på Coriander igen? Så skal vi så bare aflede Katrines opmærksomhed ved indgangen, hvor der i en køleboks ligger diverse skaldyr ( krebs, hummer m.m.) på is.
Hun kan slet ikke tåle synet af dem, og udviser nærmest panikangst.
Faktisk har jeg måttet love hende et påskeæg for hver gang, jeg siger ordet "hummer"!

Og ellers er vi ved at indstille os på at skulle hjem. Det er godt, at vi i morgen skal ud og røre og kæle delfiner. Det giver noget at se frem til, en sidste stor oplevelse på turen.

Nå ja, og selvfølgelig skal vi også en tur vores yndlingssupermarked, Hardy's, hvor jeg købte otte spraglede skjorter for meget billig penge, sidst vi var her;0)

Trædesten i vandpalads

Dag 20: Onsdag 10. april.

Vi er tilbage i Sanur tæt på Denpasar og lufthavnen.
På vejen hertil fra Amed gjorde vi to stop: Vandpaladset og Kongepaladset.

Vandpaladset er resultatet af en nu afdød fyrstes drøm - og pengepung.
Tirtagangga (Vandet fra Ganges) er en stor park fra 1948 med bassiner i forskellige størrelser, fine haveanlæg og en del sjove statuer - nogle af dem placeret i et bassinerne og suppleret af trædesten, så man kan gå rundt om statuerne ude i bassinet.

Vandet til bassinerne kommer via springvand eller ud af munden på store dyrestatuer, fx tyr og gris.

Der er også en stor pool, hvor man for et mindre ekstra beløb må bade.
Da vi gik forbi, boltrede nogle lokale drenge sig muntert rundt i vandet, men selv ikke deres skrig og skrål kunne forstyrre den atmosfære af ro og afslapning, der præger en, når man går rundt.
Jeg tog mig selv i også at GÅ langsommere end ellers. En sjov oplevelse, at et sted ubevidst kan påvirke en sådan.

Pigerne syntes, at bassinet med statuer og trædesten var ret sjovt. Og så svømmede der så også lige store, orange/hvide/sorte karper rundt mellem trædestenene.

PÅ BESØG HOS DE KONGELIGE
Næste stop er Kongepaladset - kun 20 minutters kørsel væk.
I Puri Agung Karangasem bor der efterkommere af den kongelige familie. Men en stor del af paladset er offentligt tilgængeligt.
Det har set bedre tider. Og vi er nogle af de få besøgende, så vores bidrag (donation = billet) falder vist på et tørt sted, hvis man kan stole på, at bidragene går til at renovere paladset.

Men på trods af forfaldet kan man sagtens få et godt indtryk af, hvordan det har været for 100 år siden, da paladset var i fuld funktion som kongefamiliens hjem.
Og det er overhovedet ikke ruiner, man går rundt i.

Vi kunne gå rundt i gæsteværelser, repræsentationsrum...og fil også forvolder mig ind omkring de beboede privatboliger "bagest" i paladset.

Centralt i paladset ligger en stor kunstig, kvadratisk sø. Vandet er helt grønt og uigennemsigtigt (alger?), og i midten ligger en forhøjning - et plateau - som man kommer ud til via en bro.

På denne lille ø er der fortsat aktiviteter en gang imellem, og der lå også instrumenter til et balinesisk orkester klar derinde.

Da jeg går ud under stenporten, husker jeg informationen om, at der i porten er ånder, som beskytter både beboere og besøgende mod ondt og "wrongdoing".
Måske skulle man gå igennem nogle gange...og overveje at lave en lignende port hjemme.

Frische Fische

Dag 19: Tirsdag 9. april.

Uhhmmmm. For os fiskeelskere (os voksne) er øen Bali et dejligt sted at spise.
Fiskeriet er udbredt, og fiskene friske.
Vi har flere gange fået lækkert tilberedte tunfileter, og i Amed fik vi både hel makrel og Red Snapper-filet.
Makrellerne var oven i købet landet af en af de lokale udriggerbåds-fiskere direkte på stranden ti meter fra restauranten.

På billederne er en af servitricerne på Double One Villas i Amed - Amanda - i gang med at købe mad til sin egen familie: Friske makreller.

Man kan køre med alt på en motorcykel

Dag 19: Tirsdag 9. april.

Jeg har tidligere fortalt om de mange små motorcykler (flere end 2 mio. Indbyggertal: 4,2 mio).
Motorcyklerne er ret praktiske i tæt trafik, og så bliver de også brugt til at transportere alt muligt - også andet end familier på fem (far, mor og tre børn)!

Specialkonstruerede og sikkert hjemmegjorte stativer og bøjler gør der fx muligt at transportere et par kubikmeter papaffald, chipsposer i et par meters højde bag på sædet, legetøj i kæmpe poser, bure med kamphaner, store flamingokasser med dagens fiskedangst, surfboard osv (se billederne).

Jeg har sågar set en sælger, der kører rundt med varer til kiosker og små købmand. Han havde diverse kasser og kurve monteret monteret bagpå og på siden, så han kunne tilbyde kunderne en hulens bunke forskellige varer: Grøntsager, æg i 30 stk's bakker, myggebalsam, soyaolie, krydderier...og meget mere.

Sidste stop: Sanur

Dag 19: Tirsdag 9. april
(Kl 05:03...jeg vågnede på grund af havets brusen og hanegal og kunne ikke sove mere;0)

Så er det slut med snorkelferien. Tirsdag kl 9.30 sætter vi kursen mod Sanur - tæt på hovedbyen Denpasar. Vi indledte turen med to dage på Peneeda View Beach Hotel, og det er også der, vi har booked de sidste tre overnatninger inden afrejsen fredag aften.

Pigerne ser meget frem til vores allerede aftalte tur torsdag, hvor vi skal til et stort delfinreservat. Delfinerne lever i havet i en stor indhegning, og vi bliver sænket ned i vandet på en platform og får lov at røre dem og løfte dem. Det bliver lidt specielt, tror jeg.

Og vores delfintur er sjovt nok samme dag, som Katrines klasse skal ud og sove med hajer hjemme i Kattegatcenteret (forældrearrangeret, så ingen problemer pga lockout).
Katrine har længe vidst, at hun ikke kom med ud til hajerne, og ifølge hende selv lyder delfinturen til at være en mere end god "kompensation".

På vej til Sanur skal vi besøge to paladser: Vandpaladset og Kongepaladset. Begge produkter af en mands mange penge og ideer om at bygge og indrette. Især Vandpaladset glæder vi voksne os til at se.
Og så skal vi køre gennem områder med nogle af Balis flotteste udsigter til risterrasser.

I Sanur var planen, at jeg kl 17 skulle have deltaget i vores tidligere chauffør Augusts holds fodboldtræning. Men han er desværre (godt for han) ude og arbejde hele dagen, så det bliver nok ikke til noget.
Måske også meget godt: Jeg gamle mand (48 på lørdag!) var nok bare kommet til skade i iveren efter at slå til i denne min "internationale" debut;0)

Øko-ø med forbehold

Dag 18: Mandag 8. april.

Jeg skal ikke kunne sige, om balineserne holder til den store miljøvurderingstest.
Man kan i hvert fald konstatere, også på Bali er der en del, der mener, at affald hører til i vand. Nogle åer og floder flyder med affald, og jeg har også set gigantiske affaldsbjerg - som hunde og kører afsøger for at finde noget spiseligt!

Men på mindst et område er de meget godt kørende, hvad miljøet angår: Deres udbredte brug naturmaterialer.
Hvor vi ofte ville bruge plastic, bruger de bambus, kokostræ, strå osv:
Møbler, huse, både, lamper, kurve, dækservietter, tasker m.m.
Gode eksempler er, at de i nogle retter bruger bananblade som tallerkner, samt at de tørre rester af konosnødder bruges til brændsel.
Og det faktum, at evnerne udi fletning overleveres gennem generationer gør, at de med deres håndelag kan forvandle nogle strimler siv til en kurv på no time.
Fascinerende. Og problemløst, når man skal skille sig af med det igen.