fredag den 5. april 2013

Skal - skal ikke....vulkanvandring?

Dag 13: Onsdag 3. april.

Efter en nedkørsel i hårnålesving og på halvdårlige veje kommer vi ned i bunden af det store vulkankrater rundt om vulkanen Batur og den store sø med samme navn.
Det store vulkankrater er 14 km i diameter, og der er et helt samfund med små byer osv hernede. Og inde i krateret ligger den "nye" vulkan men en top godt 1700 meter over havoverflade.
Klimaet er helt anderledes end det Bali-vejr, vi har oplevet nu.
Der er stadig varmt og lidt lummert, men dog lidt koldere, og så regner det ofte her, og der er tit skyet.
Derfor er der også andre afgrøder her. De eksotiske frugter er afløst af majs, chili, tomater, kartofler. Bananpalmerne giver relativt dårlige frugter, men de store bananblade er nyttige til fx offergaver.

I søen er der et hav (haha) af små dambrug side om side. Jeg ved ikke, hvilke fisk, der opdrættes, men det må være relativt big business, for der ser ud til at være dambrug langs store dele af bredden søen rundt - i hvert på "vores" side.

De dårlige veje er der en åbenlys forklaring på: Sandgrave.
Området hernede i krateret leverer sand til store dele af byggerierne på hel Bali, og vi passerer den ene lastbil efter den anden. Alle tungt læssede med sort-brunt lavasand og brummende langsomt over huller i vejen og op gennem hårnålesvingene.

Vi kører nogle kilometer ind til foden af Batur-vulkanen, hvis top her om eftermiddagen helt som normalt er dækket af skyer.

Vi har booked to værelser på Arlina's Bungalow and Restaurant i den meget lille landsby Toya Bungkah, der er udgangspunkt for de fleste trekkingture op ad vulkanen.

Man må ikke bestige vulkanen uden officiel guide, og vi har på forhånd læst, at der skulle være en noget aggressiv og lidt ubehagelig "salgskultur" i området. Også at der opkræves ekstra afgifter på ture over søen og ved reparationer af biler o.l.
Det oplever vi nu ikke noget af.

Men bungalow-stedet er sgu noget skod. Der er - undskyld mig - noget udkantsdanmark over det.
De fem bungalows med i alt ti værelser ser hyggelige nok ud udefra og med veranda og store bambusmøbler.
Men værelserne er fugtige, ikke ordentligt gjort rent, revner i vægge, og døre og vinduer kan ikke lukkes og låses ordentligt.
Og så bærer stedet præg af, at der ikke kommer så mange gæster, og at de fleste formentlig kun overnatter en nat i forbindelse med en trekkingtur.
Nå ja, og så er der mange myg, myrer og fluer, men det er nok bare betingelserne i et fugtigt klima tæt på en sø.
Så skal det dog tilføjes, at der bag bungalows'ene er lavet et hyggeligt område med tre små pools, heraf en med naturligt varmt vand fra undergrunden.

Til gengæld er folkene her rigtig flinke. Den unge ejer, Aris, tager godt imod os. Han er også meget rutineret udi vulkanture. De starter som regel kl 04, så man lige kan nå op til toppen kl 06 og se solopgangen og få udsigten fra højeste punkt.
Højeste punkt ligger i 1717 meters højde, og fra vores udgangspunkt er der 700 højdemeter op.
Vi er på forhånd meget i tvivl om, hvorvidt et to timers stejlt trek er for hårdt for Katrine, samt hvordan hun reagerer over mørket på trods af lommelygter til alle.

Efter at have drøftet vores bekymringer med Aris, bliver vi enige om at prøve det. Aris sætter en ekstra guide på, så en af dem evt kan stoppe et stykke oppe eller gå ned igen med Katrine og en af os voksne. Fin service.

Til stedet hører også en restaurant og en lille kiosk. Der render en del mindre børn rundt, og der er nok tale om et familieforetagende, hvor alle hjælper til.

Restauranten er mindst lige så langt fra en michelinstjerne som KL og lærerforeningen er fra hinanden i den aktuelle lockout-konflikt hjemme i Danmark.
Men man kan få friskpresset juice af frugten tomatillo, og det kompenserer for meget. Næsten også for det noget mindre hyggelige aspekt, at lyden fra de konstant forbipasserende lastbiler er noget gennemtrængende;0(

Vi forbereder os på at gå tidligt i seng. Johanne har fået et såkaldt svømmerøre på grund af for meget badning i klorvand.
Der viser sig noget overraskende at være en lægeklinik i landsbyen.
Men lægen/sygeplejersken er mest til fødsler og ved ikke så meget om øreproblemer....;0)










Ingen kommentarer:

Send en kommentar