søndag den 7. april 2013

Bade, spise, læse, iPod, blog...og forfra

Dag 17: Søndag 7. april.

Her i Amed er aktivitetsniveauet det hidtil laveste på vores Bali-ferie. Men det var også meningen. Lidt bade- og slapper-ferie her mod slutningen af turen (kun 5-6 dage tilbage, snøft).

Så vi laver ikke meget andet end at spise, svømme i pool og snorkle, læse og spille Partners.
Derudover lægger jeg indlæg op på denne blog, som jeg også ser som en dagbog og et godt overblik over vores oplevelser på turen.
Charlotte og pigerne får opdateret deres "rigtige" dagbøger, og de er også rigtig flittige. Pigerne får desuden læst en del, og spillet på deres iPods, som de også bruger til at Facetime med veninder derhjemme.

Charlotte og jeg læser også - hun mere end jeg (surprice). Jeg har læst en af Jan Guillous Hamilton-krimier samt "Jeg er Zlatan", som jeg byttede Guillou med i Villa Jayas bogreol i Lovina. Nu skal jeg i gang med en Guillou mere...mon ikke den holder resten af turen?

Zlatan-bogen er jeg nu lidt skuffet over, efter at have hørt og læst om den. I mine øjne er store dele af bogen gentagelser, og så er der enkelte interessant insider-historier, fx om hans ophold i Barcelona.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar