"Se her, der er mange flere her bag stenene".
Vi er i et kinesisk, buddhistisk tempel i storbyen Singaraja tæt på Lovina Beach (Singa=Løve, Raja=Konge).
Centralt i templet er en lille fordybning i stengulvet, hvor der er skildpadder, som symboliserer langt/evigt liv.
Umiddelbart er der er en 5-6 dyr, som Katrine fotograferer fra alle vinkler. Men så er det, at Johanne gør opmærksom på, at der er mange flere bag de store sten og vandfadene i den skyggefulde ende af "skildpaddegården". 23 i alt.
Og SÅ får lillesøster for alvor travlt med sin iPod - både fotos og film.
Vi andre tre går rundt i det lille, stemningsfyldte tempelrum. Vi er de eneste udover den meget entusiastiske guide, der fortæller løs.
På væggene hænger tegninger, der illustrerer de kinesiske betegnelser for årene (slange, frø, kanin, abe osv). I år er det slangeår.
Guiden laver også en slags "horoskop" for os alle fire. Ud fra vores fødselsår regner han baglæns til året for vores undfangelse for at finde ud af, hvilket dyretegn, der betegnede det år.
Og ud fra det dyr remser han nogle karakteregenskaber op for os.
Charlotte, Johanne og jeg er alle fra et slangeår, og guiden remser op: "Ærlig, åben...." ( jeg kan ikke huske det hele, men har optaget det)
Katrine er fra et gede-år. Det kan hun vist ikke tage helt seriøst;0)
(Vi har siden besøget tjekket det med, hvilket dyreår, vi stammer fra. Og guiden regnede vist forkert. Johannes og Charlottes år er drage i stedet for slange. Og noget tyder på, at Katrines er hane og ikke ged).
GANG i DEN PÅ FORTOVENE
Efter buddhist-templet går vi en tur i byen - først på havnen og bagefter i travle gader med ALLE mulige forskellige og små butikker.
Fortovet tages i brug, når møbler skal saves til og samles, når riojern skal svejses sammen og når vinkelsliberen skal skærene egerne i et motorcykelhjul over.
På havnen ser vi blandt et monument til ære for modstandskampen mod de hollandske koloniherrer.
Singaraja var i kolonitiden øens hovedby, og der er stadig en del bygninger i hollandsk kolonistil i byen.
Monumentet er en mange meter høj statue af en meget muskuløs balineser, der truende spejder ud over havet.
Tag den, nederlændere!
VÅD I VANDFALD
Fra Singaraja kører vi 15 minutter sydpå til GitGit vandfaldene. Katrine lyser op: "GitGit - det skal jeg huske at fortælle Gitte (pædagog) i SFO'en".
For at nå til vandfaldet skal vi først gå på stier nogle hundrede meter og dermed forbi de mange boder og sælgerne, der ret intensivt presser på for at få solgt de turistvarer, som går igen alle steder: Tøj, krydderier, malerier, træting, palmebladsbøger, smykker, saronger osv.
Det er OK. De fleste accepter første "No, thank you".
Mest irriterende er næsten de små piger, der med kunstig, lidende "tudefjæsstemme" (undskyld) presser på for at få solgt armbånd fra den kurv, de stikker frem mod os flankeret af deres be-be-lidende ansigtsudtryk.
Når vi så er gået forbi, vender de tilbage til familien/moderen og boden de kom fra, og skifter med det samme tilbage til deres normale "jeg", griner og snakker normalt.
Det er sgu for patetisk af et skuespil at være.
Men vi får alligevel købt noget på vejen. Katrine ønsker sig en "trekantet rishat", og vi køber den af en dame, hvis treårige søn stolt fremviser en plasticmobil forestillende "Shaun the Sheep"...det kan man jo ikke stå for (og vi får også pruttet en pose med store vanillestænger med i købet).
Nå, men ud til vandfaldet, som er højt, larmende og flot.
Og det ender naturligvis i en sø forneden, inden vandet løber videre over stenbunden som en brusende flod.
Fire velvoksne, russiske mænd har smidt alt tøj undtagen shorts/underhylere og vakler grinende rundt på stenene ude i søen, mens vandfaldet larmende banker ned få meter fra dem og et par koner iagttager dem på afstand.
Vandet sprøjter om ørerne på dem, men de har alligevel gang i deres kameraer og iPhones.
De er skøre, de russere.
Jeg er også en tur ude og soppe i søen - men med tøj på og uden kamera og mobil.
Jeg bliver mindst lige så våd som ved vores sidste vandfaldstur, men den gang var det et heftigt regnskyl, der fik tøjet til at klistre til kroppen.
Jeg har en ekstra skjorte med, men må købe et par nye shorts - af hensyn til sæderne i vores bil. Men Charlotte siger også, at de nye shorts får mig til at se ti år yngre ud!!!!
Jeg får en hæklet vest med i købet til Katrine, og vores to piger får også købt et par små malerier hver. Inden afrejsen hjemmefra fik de begge en kuvert fra Onkel C med 400.000 rupees, og de skal jo bruges på souvenirs;0)
Og SÅ er det hjemad til Lovina, Villa Jaya - og poolen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar