Snorkling - nu fra rigtig (sand)strand

Dag 17: Søndag 7. april.

Vi fik et tip om, det var endnu nemmere og bedre at snorkle direkte fra stranden lige rundt om hjørnet i den næste lille bugt ( Lipah Beach).

Så vi gik de knap 10 min derom ( et særsyn for de lokale; i gen går her. Alle kører på motorcykel, enten selv eller bagpå).

Og det var jo en "rigtig" strand, vi kom om til. Vores er en smal stenet strand, men Lipah er bred og kun sand - lava-sort og lidt orange/gult (aflejret fra de to små floder, der munder ud ved stranden).
Stranden strækker sig over ca en kilometer og rundt i en bugt, så den ligger lidt beskyttet, og der er ikke så mange bølger.

Katrine, Johanne og jeg gik ud to steder med snorkeludstyr. 15-20 meter ud. Det første sted var ligesom vores eget mht koraller og fisk. Men i den fjerne ende af bugten var der mange flere fisk og nye fisk. Katrine fik et chok, da hun så et par stykker på næsten en halv meters længde, men hun kom sig hurtigt igen. Det er alligevel for spændende, det her.

Der var dybere her, og hverken pigerne eller jeg kunne bunde alle steder, fordi koralrevene har lidt for som en masse "gryder". dybt i midten, knap så dybt ved kanterne. Jeg var lidt mere på vagt, men pigerne svømmer rigtig godt begge to, og Katrine fulgte også formaningen om ofte at have øjenkontakt med farmand;0)

Vi så endnu flere fantastiske fisk og koraller. Og det er fortsat svært at beskrive. Også svært at huske alle dem, vi har set. Men vi må hjem og kigge på nettet og i bøger for at udpege dem, vi har svømmet sammen med.
Og oplevelsen af at ligge i overfladen og bare kigge på dette fantastiske undervands-skue....jamen, det er som så mange andre snorkel- og dykkerdebutanter har sagt før mig "som om en helt ny verden åbner sig for en".
WAUV!!

Og en lille Katrine-krølle: Så er hun sej og ikke det mindste bange for at svømme rundt, hvor hun ikke kan bunde og mellem hundredvis af fisk, hun aldrig har set før.
Og så kommer hun op af vandet og ser en mikro-krabbe på størrelse med hendes pegefingernegl pile væk hen over sandet i vandkanten...og SÅ går hun helt i baglås. Stivner og er tæt på et sammenbrud og vil ikke gå mere!!!!....for Hel.... - du er godt nok et sammensat pige, Kat;0)
(det samme oplever vi i øvrigt, når hun får øje på en endnu mindre edderkop i restauranten...men nu har hun lovet ikke at skrige højt og dramatisk længere...).