Mountainbike downhill og elefantridning

Torsdag blev den mest begivenhedsrige dag indtil nu. Vi skulle både på cykeltur og i elefantpark.
Vi blev hentet halv ni om morgenen og kørt nordpå op ad et bjerg, hvorfra vi skulle cykle 25 km ned ad bjerget ad små veje og så slutte i selve elefantparken med blandt andet en ridetur på elefantryg. En fantastisk god pakkeløsning.
Turen startede dog mindre godt, da Katrine måtte ud af bilen og kaste op. Morgenmaden havde ikke lige "sat" sig, og turen ad mange bumleveje blev for meget. Men efter at have "afleveret" meldte hun sig frisk igen.
Vi voksne var på forhånd noget nervøse for hendes debut på mountainbike og håndbremser, men hun kom stærkt igen, den lille fighter.
Vi testede cyklerne, bremser og hjelme og tog så afsted med vores personlige cykelguide, Amin, der var fremragende hele vejen ned.
Efter lidt begyndervanskeligheder kørte Katrine frisk og frejdig - og så var det kun moderen bagest, der var nervøs på datterens vegne.
Vejene var smalle og med kun meget få biler. Vi kørte i fantastiske landskaber og gennem mange små idylliske landsbyer, hvor familietemplerne helt ud til vejen pga helligdagene var pyntet flot op i sort, rød, hvid og især gul (symboliserer risen).
Og overalt blev vi mødt af store smil og "hallo" fra de lokale langs vejene og på de modkørende - allestedsværende - motorcykler. Fantastisk imødekommenhed ( og nej, smilene var IKKE - udelukkende - på grund et eller andet Poul Nyrop-agtig cykelhjelm-look!)

FRUGTER OG DYR
Amin stoppede os jævnligt. Enten for at vise os frugter, planter eller dyr eller for at give os tid til at tage flotte "postkortbilleder" (vi har nok taget ca 200 billeder alene på den tur! "Glæd" jer til diasshowet;0)
Det kan være svært at huske det hele, men her er nogle pluk:
Kaffeplanter, kakaofrugter, en mark med ingefærplanter, maniokplante ( stor kartoffel), kaneltræ, papaya, mahognitræ - og en række frugter, vi ikke har set før, fx Jacks frugt, guape (?), tamadillo (?...man suger den røde frugtsaft ud, og den smager frisk som stikkelsbær).
Vi smagte også en meget speciel frugt, der lugter ad H til, men som smager meget sødt som budding - og den er den mest eftertragtede frugt på Bali.
Vi så også et ca 30 kvm stort edderkoppespind mellem træer og buske helt ud til vejen og med masser af edderkopper på størrelse med en barnehånd (benene medregnet) - et sjovt, lokalt naturfænomen, som ifølge Amin skyldes fraværet af fugle (=edderkoppefjender).

Amin viste os også en "bupple plant", hvis bladstilk man kan knække og blæse sæbebobler ud af bladsaften fra ( se foto med Katrine).
Og han fandt et "flyvende firben", der blafrer vildt med benene, når man kaster det op i luften - og det lander og løber videre.
Vi plukkede også pomelon (kæmpeappelsin), og vi købte en pose med "verdens dyreste kaffe" på en lille kaffeplantage. Kaffebønnerne er først blevet spist af en særlig vildkat og herefter ufordøjet skidt ud igen og opsamlet, tørret og brændt...for så at blive solgt til helt ekstreme kilopriser verden over. Det skal blive interessant at smage!

Ja, puha, vi kan blive ved.
Men lad os bare fastslå een ting: Hvis du skal til Bali, så snyd dig ikke for sådan en cykeltur - og spørg efter Amin som guide. Han er et omvandrende wikipedia på de kanter.

ELEFANTPARKEN
Cykelturen var en del af en pakkeløsning, så vi cyklede direkte ind i elefantparken til sidst - og havde nær ramt en elefant på vej ind;0)
Med i pakken var også frokost - lækker buffet - og med udsigt over parken og lige ud til den store sø, hvor elefanterne bader.
Der er 31 elefanter i parken, som blev oprettet i 1997. Mange af elefanterne er fra Sumatra, hvor der pga intensiv skovdrift ikke er tilstrækkelig med plads til elefanterne.
Hver elefant har sin egen dyrepasser, og nogen af dem er fulgt med fra Sumatra. Det er kun dyrets egen dyrepasser, der tager gæster med på elefantryggen.

Efter frokosten så vi et lille show med nogle af de yngre elefanter. De gik på line, spillede fodbold og basket, sprøjtede vand på tilskuere, spillede mundharpe, gættede regnestykker, og sluttede af med at male et maleri. Fint lille show uden at udstille dyrene.

Efter showet var det vores tur til elefantridning. Vi var ret spændte.
Katrine og jeg red på den første, og Johanne og Charlotte fulgte efter. Vi sad på bænke på toppen, mens dyrepasseren sad på elefantens hals.
Der er langt ned! Og det vugger meget fra side til side. Men også meget roligt.
Vi gik gennem parken og ud på en sti i et jungleområde.
Begge elefanter var 29 år, og dyrepasserne havde haft dem i 15-16 år. Vores mand var fra Sumatra, og han havde passet den i to år, da den blev sendt til parken på Bali for 14 år siden. Og han og hans kone flyttede med.
Siden har de fået to sønner, og om 3-4 flytter de tilbage til Sumatra. Så er han 40 år, og så er det tid for en ny til at tage sig af "hans" elefant.
For en elefant bliver 70-80 år, og så kan den samme mand jo ikke tage sig af den hele dens liv. Men stabilitet er vigtigt, så dyrepasseren er ved træne en ny, ung mand op til at overtage.

Turen tog ca en halv time, og vi passerede også parkens babyelefant - bare seks dage gammel.
Turen sluttede af med en tur i søen på elefantryg - også lidt "spændende", og efter rideturen fik vi en masse billeder af os selv helt tæt på nogle af de yngre elefanter.

Og inden hjemturen var vi naturligvis også forbi den nyfødte unge, som Johanne syntes var "så nuser", mens Katrine kaldte den "so cute";0)

Omkring kl fire om eftermiddagen var vi så tilbage i Ubud med en ordentlig en på opleveren. Fed, fed tur.
Det bliver svært at overgå....men måske vores planlagte delfinsejllads og "delfinkæletur" er et godt bud:0)