lørdag den 23. marts 2013

Chelseafan August

Vi blev hentet af August i lufthavnen. Han arbejder for Nick Tours - ejet af danske Nikolaj og repræsentant for Jysk Rejsebureau hernede.
August er vild med fodbold, og på vej med bagagen nåede han lige at tjekke en tv-skærm for at se, at Indonesien var på vej mod et 1-2 nederlag hjemme mod Saudi Arabien. Og jeg nåede at se, at Danmark vandt 3-0 i Tjekkiet....hvad skete der lige der???!!!
Nå, men tilbage til August. Han har været fan af Chelsea siden 1999, "but most people don't like my club", siger han med et stort, typisk Bali-smil.
Han drømmer om at komme til London - the City of Football - men har ikke råd.
Og nok heller ikke råd til at komme til Djakarta, når Chelsea til sommer kommer til Indonesien. Alene flybilletten vil sikkert koste ham omkring 200 us dollars t/r....og så ville det være hans første flyvetur!!
Til gengæld er han og hans eget fodboldhold med til at donere i alt omkring 300 dollars til vinderne af en lokal turnering for børnehold, så de kan komme til hovedturneringen i Djakarta, som er præmien i den lokale turnering. Det er da en flot gestus.
Den lokale turnering afvikles over hele søndagen, så måske kigger jeg i morgen forbi det lokale "stadion", der ligger tæt på hotellet.

I øvrigt fortalte August, at stort set alle voksne på Bali har en motorcykel. Ud af 3,5 mio indbyggere er der ca 2,1 mio motorcykler!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar