onsdag den 27. marts 2013

Balinesisk dans...arh, ikke et totalt hit

Vi var til traditionel balinesisk dans tirsdag aften. Der er flere slags; vi var til Legong-dans, hvor dansen var bygget op om en trekantsdrama.
Det var ikke specielt avanceret dans, men bygget på en masse gentagne bevægelser, hvor især arme og hænder bevæges meget.
Danserne blev på hver side af gulvet akkompagneret af musikere med klokke-xylofoner i forskellige tonearter, samt trommer og et par store gong-gong'er.
Musikken er også ret ensformig - trancheagigt - og fortællingen fremføres af en mand på balinesisk via en trådløst forbundet, men meget skrattende højttaler.
Det varede halvanden time, og det var nok en time for langt, syntes Johanne og jeg.
Katrine og Charlotte var lidt mere optagede.
Men som Johanne sagde:
"Det er nok sådan noget, der er meget sjovere at lave end at se på".

Hvis linket her til youtube virker, kan du se og høre ca 30 sekunder af forestillingen tæt på slutningen, hvor helt og heltinde lige har fået hinanden.

http://m.youtube.com/#/watch?feature=youtube_gdata_player&v=E9raA4Uz_to&desktop_uri=%2Fwatch%3Fv%3DE9raA4Uz_to%26feature%3Dyoutube_gdata_player

Ingen kommentarer:

Send en kommentar